DSBRejsebureau DSB
  • Forside
  • Destinationer
    Europa
    Belgien Danmark England Frankrig Færøerne Grækenland Grønland Holland Irland Italien Norge Portugal Schweiz
    Spanien Sverige Tjekkiet Tyskland Østrig
    Asien
    Vietnam Mellemøsten Kina Thailand
    Amerika
    USA Canada
    Antarktis
    Antarktis
    Oceanien
    Australien
  • Rejsetyper
    Aktuelt
    Rejsetilbud Nyheder
    Rejseform
    Kør selv ferie Rundrejse Storbyferie Motorhome Exclusive Togrejser Krydstogter Panoramatog Disneyland
    Tema
    Natur Romantik Senior Familie Shopping Wellness Opera
    Sæson
    Jul Sol og strand
    Prisklasse
    Luksus
    Transport
    Tog Fly
  • Bestil rejsen
    Fly
    Hotel
    Fly & hotel
    Togbilletter
    Billeje
  • Inspiration
  • Værd at vide
  • Find din rejse
  • Kontakt
  • Her er du
  • Vores rejser
  • Faktasider
  • Tyskland
  • Berlin

Vores rejser

  • Faktasider
 

Berlin

Bestil din rejse til Berlin hos DSB Rejsebureau

Storbyferie i Berlin
Tysklands hovedstad Berlin byder på den ultimative storbyferie. Byen har en fantastisk rig historie og huser det seneste inden for kunst, mode og arkitektur, der gør din storbyferie til noget særligt. Berlins mange bydele som Tiergarten, Mitte, Kreuzberg og Prenzlauer Berg er alle værd at opleve. Berlin rummer både stemningerne fra en lille by og fra en storby, historisk og moderne, højspændt og roligt.

 

En storbyferie i Berlin har noget for alle. Udbuddet af kultur og seværdigheder er meget stort. Her findes det hele: Kurfürstendamms luksus, Kreuzbergs bohemekvarter, Potsdamer Platz i glas og stål samt Alexanderplatz fra det tidligere Østberlin. I Berlin drikker man cocktails i en skyskraber eller rødvin nede i en jazzbar. Berlin har alt det, du behøver på din storbyferie.

 

Siden murens fald i 1989 er Berlin blevet stedet for nytænkning og fremskridt. Arkitekter har fået anledning til at tænke nyt og stort. Kunstnere fra hele verden strømmer til Berlin for at mærke den særlige stemning. Berlin har også et køkken i international verdensklasse, som er værd at prøve.

 

Berlin har et enormt udvalg af seværdigheder. Din storbyferie i Berlin vil føre dig fra Museumsinsels historiske museer til Reichstags nybyggede glaskuppel.

 

Benyt dig af et af DSB Rejsebureaus gode tilbud på storbyferie med tog/fly & hotel i Berlin – bestil billige flybilletter eller togbilletter til Berlin hos DSB Rejsebureau.

 

 

Her er nogle eksempler på, hvad du kan opleve på din storbyferie i Berlin:

 

Reichstag 
Tysklands parlament ligger i Reichstag, som er en fantastisk bygning, der med sin store glaskuppel udgør en af Berlins største seværdigheder. Udsigten fra glaskuplen er både slående og gratis. Reichstag har åbent fra kl. 8.00-24.00, sidste indgang er kl. 22.00. Der er også en restaurant. Adresse: Platz der Republik 1 (Tiergarten) Telefon: +49 (0)30 2273 2152

 

Museumsinsel
Museumsinsel, som en lille ø i floden Spree, er et af Berlins smukkeste steder. Den rummer ikke mindre end fem gamle museer og står på Unescos verdensarvsliste. På museumsinsel ligger også katedralen Berliner Dom. Åbningstider: Marts - oktober: 9.00-24.00 November - februar: 10.00-24.00 Billetter: 8.50 € (voksne), 4.00 € (børn op til 16 år).

 

Alexanderplatz og Fernsehturm 
Her kan du opleve suset fra det tidligere Østberlin. Se Berlin ovenfra i det 368 meter høje Fernsehturm (fjernsynstårnet). Det er let at blive svimmel i det pragtfulde Berlin, som breder sig ud mod alle verdenshjørner. Kaffe kan nydes i den roterende café øverst i Fernsehturm.
Åbent fra kl. 10.00-24.00.
Adresse: Panoramastrasse 1a

 

Brandenburger Tor
Brandenburger Tor er et af Berlins vigtigste steder. Historien bag den 200-årige port er rig, og siden murens fald er den blevet et symbol for genforeningen. Mange af Berlins festligheder afholdes ved Brandenburger Tor, og ved nytår samles tusindvis af mennesker her med hænderne fyldt af knaldperler og champagne.
Adresse: Pariser Platz (Mitte)

 

Schloss Charlottenburg 
Schloss Charlottenburg er et pragtfuldt slot i barokstil, som er bygget i 1701 (og derefter ombygget og tilbygget flere gange). Der er tilknyttet en smuk have og flere museer. Schloss Charlottenburg ligger i den del af Berlin, der hedder Charlottenburg, og er Berlins største slot.
Adresse: Spandauer Damm 10, 14059 Berlin.

 

Berlinmuren 
Den længste og bedst bevarede del af Berlinmuren er The East Side Gallery. Den ligger langs floden Spree og strækker sig 1300 meter. Internationale kunstnere har fyldt den med farveglade malerier. Berlinmuren er i dag et kunstværk.
Adresse: Muhlenstraße

 

Jüdisches Museum Berlin 
Jüdisches Museum Berlin er Europas største jødiske museum. Her præsenteres 2000 års jødisk historie. Museets originale arkitektur er en stor oplevelse. Det er et smukt og følelsespræget museum. En storbyferie i Berlin bør indeholde et besøg her. Åbent: Mandag fra kl. 10.00-22.00, tirsdag-søndag fra kl. 10.00-20.00. Indgang senest 1 time før lukning.
Adresse: Lindenstraße 9-14 Telefon: +49 (0)30 2599 3300

 

Tips
Mange af Berlins museer har åbent til kl. 22.00 på torsdage og gratis indgang de sidste fire timer.

 

Shopping i Berlin 
Berlin er en fantastisk shoppeby. Fra det enorme stormagasin Ka-De-We til de små designerbutikker i Mitte og Prenzlauer Berg bugner det med indkøbsmuligheder. Luksusbutikkerne ligger på Kurfürstendamm, de små sjove butikker ligger i Mitte sammen med luksusgenbrugsbutikker og designerforretninger af enhver art. Ingen storbyferie er komplet uden shopping, og Berlin har al den shopping, du måtte ønske dig.

 

Spisesteder i Berlin
Din storbyferie kan godt gå hen og blive en kulinarisk oplevelse i Berlin, og det er der tre årsager til: der er et overflod af restauranter; de er af høj kvalitet, og de er billige. Der er mad fra hele verden. Især asiatiske og italienske restauranter er der mange af i Berlin.
Berlinere kan godt lide at gå ud og spise, så du bør reservere bord for at være på den sikre side. Her er par eksempler på spisesteder, der vil berige din storbyferie:

 

Vau 
Vau er en af Berlins bedste restauranter og har en Michelin-stjerne. Stjernekokken Kolja Kleeberg laver mad med sæsonens frugter ud fra devisen om aldrig at have mere end tre råvarer på en tallerken. Meinhard von Gerken står for arkitekturen. Adresse: Jägerstraße 54/55
Telefon: +49 (0)30 2029 730

 

Monsieur Vuong 
Denne vietnamesiske restaurant er blandt Berlins bedste asiatiske spisesteder. Smukke farver, smuk keramik. Altid fuldt besat.
Adresse: Alte Schönhauser Str. 46
Telefon: +49 (0)30 9929 6924

 

Ming Dynastie 
Kan du lide kinesisk mad, er Ming Dynastie et godt valg. Her er stamgæsterne fra Berlins kinesiske ambassade, som ligger tæt ved, et bevis på, at maden er autentisk. Et godt spisested på din storbyferie, hvis du er til kinesisk mad.
Adresse: Bruckenstr. 6 (Mitte)
Telefon: +49 (0)30 3087 5680

 

Alt Luxemburg 
En af Tysklands mest kendte kokke, Karl Wannemacher, serverer her sin velansete og gode mad. Der er altid hummer på menuen.
Adresse: Windscheidstr. 31 (Charlottenburg)
Telefon: +49 (0)30 3238 730

 

I Due Forni
Berlins favoritpizzeria. Gode pizzaer og stemningsfyldt atmosfære. Det er normalt at tage en espresso og en grappa efter maden.
Adresse: Schönhauser Allee 12 (Prenzlauer Berg)
Telefon: +49 (0)30 4401 7333

 

Cafeer i Berlin
I Berlin er der et rigt cafeliv. Sæt dig og nyd en kop kaffe, spis brunch og se storbyen vandre forbi. En vigtig del af en storbyferie er at få nydt byen, så brug de mange cafeer til at indsnuse stemningen og kigge på menneskerne. Der ligger gode cafeer i alle dele af Berlin.

 

Barer og natteliv i Berlin
Tyskland forbindes typisk med øl, men Berlin er cocktailens by. I Berlin giver Happy Hour dig muligheden for at nyde perfekt blandede cocktails til gode priser. Berlin har i det hele taget et fantastisk natteliv, så her kan du tilføje lidt fest til din storbyferie. Der er mange natklubber i Berlin, og de lukker ikke før, du går hjem. Her er et par eksempler:

 

Greenwich 
Sofistikeret bar med moderne Berlin stemning, hvor mandlige modeller blander cocktails i baren. Dæmpet belysning.
Adresse: Gipsstrasse 5, (Mitte)
Telefon: +49 (0)30 2809 5566

 

Würgeengel 
Wurgeengel er Berlins hyggeligste bar. Her kommer kunstnere og skuespillere for at få et glas vin og en cigarillo. Dæmpet belysning, men lydniveauet er højt.
Adresse: Dresdener Str. 122
Telefon: +49 (0)30 6155 560

 

103 
På 103 er stemningen helt speciel. Her kommer de lokale berlinere fra Mitte-området, og der snakkes fra tidlig morgen til sen aften. Her er et ægte stykke Berlin. Der serveres sandwiches.
Adresse: Kastanienallee 49 (Prenzlauer Berg)
Telefon: +49 (0)30 4434 1103

 

Watergate 
Berlin er kendt for sit technomiljø, og Watergate er en af de bedste technoklubber i byen. Her kan du danse natten væk i flotte lokaler.
Adresse: Falckensteinstr. 49 a (Kreuzberg)
Telefon: +49 (0)30 6128 0396

 

Vigtige oplysninger til din storbyferie i Berlin:

 

Lufthavne i Berlin 
Der er to internationale lufthavne i Berlin: Tegel og Schönefeld. Du kommer let indtil centrum fra de to lufthavne.
Fra Tegel kan du tage JetExpressBus TXL, som går ind til Mitte. Mod Charlottenburg går bus X9 og 109. Du kan tage en taxi til centrum for € 25.
Fra lufthavnen Schönefeld går Airport Express-tog. Der er også bus 171 til U-Bahn Rudow, hvor man kan skifte til tog mod centrum. Desuden ligger S-Bahn Schönefeld 300 meter fra lufthavnen. Taxi til centrum koster ca. € 30-40.
Hvis du vil rejse indenrigs, kan du bruge den lille lufthavn Tempelhof. For yderligere oplysninger om Berlins lufthavne:
Telefon: +49 180 5000 186

 

Flybilletter til Berlin
DSB Rejsebureau tilbyder billige flybilletter til Berlin. Bestil din rejse til Berlin hos os, og vi sørger for både flybilletter og hotel.

 

Bestil togrejse til Berlin
Tag toget til Berlin og nyd at se Europa på din vej. Bestil din togrejse til Berlin hos DSB Rejsebureau – bestil gerne både togbilletter og hotel til Berlin samtidig. DSB tilbyder en samlet pakke med både togbilletter og hotel i Berlin.

 

Billeje i Berlin
DSB Rejsebureau samarbejder med Avis om at give dig billeje på din rejse i Berlin. Vi tilbyder billig billeje i Berlin, så du kan komme længere omkring og få set mere end selve byen på din rejse.

 

Post
Frimærker kan købes på postkontorer og i flere tobaksbutikker.
Åbningstiderne er forskellige, men fra kl. 9.00-18.00 på hverdage og fra kl. 9.00-13.00 på lørdage er almindeligt.
Postkontoret på Joachimstr. 7 (S/U-BahnZoologischer Garten) er åbent fra kl. 8.00-24.00, søn fra kl. 9.00-24.00.

 

Læge og tandlæge i Berlin
Ved akut behov for en læge tlf. +49-30-3100 31.
Ved akut behov for tandpleje tlf. +49-30-8900 4333.
Ellers er der mulighed for at kontakte centralen Call a Doc: 01804-2255 2362, (telefontaksten er lidt dyrere).

 

Telefon
0049 til Tyskland, (0)30 til Berlin.

 

Elektricitet
230 V / 50 Hz

 

Befolkning
3,4 millioner

 

Valuta
Euro, €1 = 100 cents

 

Åbningstider
Det er meget forskelligt. Som regel åbner man sent, og lukker sent. Varehuse kl. 10.00/11.00-20.00. Mange butikker har åbent til kl. 19.00 på hverdage og til kl. 16.00 i weekenden. Obs! Mange steder i Berlin tager de kun kontanter. Især i mindre butikker og restauranter kan det være problematisk at handle med kreditkort.

 

Aviser
Berliner Zeitung, Berliner Morgenpost og Der Tagesspiegel er blandt Berlins mest læste aviser.

 

Nødkaldsnummer
Politi: 110
Ambulance / Brandvæsen: 112

 

Turistinformation i Berlin
Berlin Infostore
Adresse: Hauptbahnhof
Indgang: Europa Platz
Åbent: kl. 8.00-22.00
Telefon: +49 (0)30 25 00 25
Der er flere afdelinger af Berlin Infostore; bl.a. ved Brandenburger Tor, ved Zoologisk Have på Kurfürstendamm og ved Alexa Shopping Center på Alexanderplatz.

 

Links 


Badge

  • Sitemap
  • Betingelser
  • Værd at vide
  • Tilmeld Nyhedsbrev
  • 70 13 14 18
Luk vindue
DSB Rejsebureau
Mandag - fredag fra kl. 9.30 til kl. 16.30.
Kontakt mig på telefonnummer:
Jeg ønsker at blive ringet op
klokken :
Du kan af praktiske årsager kun vælge tidspunkter indtil et kvarter før dagens lukketid. Hvis du vælger en helligdag, kontakter vi dig den følgende hverdag.