DSBRejsebureau DSB
  • Forside
  • Destinationer
    Europa
    Frankrig Tjekkiet Tyskland Østrig
  • Rejsetyper
    Rejseform
    Storbyferie Autotog
    Transport
    Tog
  • Værd at vide
  • Kontakt
  • Her er du
  • Vores rejser
  • Faktasider
  • Schweiz

Vores rejser

  • Faktasider
 

Schweiz

Bestil din rejse til Schweiz hos DSB Rejsebureau

Rejse til Schweiz

 

Schweiz
Hold din ferie i Schweiz. Midt i Europa ligger Schweiz, et lille, bjergrigt land der grænser mod Østrig og Lichtenstein i øst, Frankrig i vest, Italien i syd og Tyskland i nord.

 

Schweiz er velkendt for Alperne i syd og sydøst, i nord ligger Mittelland, et plateau med åse og bjerge. Geografisk Schweiz består af tre meget forskellige dele: Alperne, Mittelland og Jurabjergene.

 

Alperne dækker næsten to tredjedele af det totale areal i Schweiz og er del af en bjergkæde som strækker sig over Sydeuropa og isolerer det nordlige Europa fra Middelhavet I Alperne er der 48 bjerge med en højde på over 4.000 meter.

 

Naturen i Schweiz er enestående med sneklædte bjergtoppe, frodige dale, brusende floder, dybe søer og grønne skove.

 

Schweiz er et af verdens store turistmål, hvor du kan opleve en overflod af naturlige skønheder og interessante turistattraktioner. En ferie i Schweiz giver dig en masse muligheder for, at få en aktiv ferie med vandaktiviteter eller vandreture, din rejse til Schweiz giver dig også milighed for at være kulturel i bylivet eller bare slappe af.

 

Rejser du til Schweiz om sommeren vil du opleve den friske bjergluft. I Schweiz er sommeren højsæson.

 

Skal du på skiferie - er Schweiz et rigtig glimrende valg. Skiområderne i Schweiz er sammenhængende og fuldt udbyggede, og liftkapaciteten er uden tvivl noget af det bedste, der findes. I Schweiz kan du opleve nogle af de bedste og mest udfordrende skiområder i Europa. På din skiferie i Schweiz vil du også have rig mulighed for Off-piste og snowboard, som er i top. 

 

På din rejse til Schweiz vil det også være et bsøg værd at tage til f.eks. Anzère, Veysonnaz og Davos. I Schweiz vil du opleve en unik blanding af alpeidyl og livlige storbyer som Zürich og Gèneve med mange kulturelle oplevelser.

 

Schweiz er også kendt for det schweiziske køkken med Bündnerfleisch, Rösti samt fantastiske oste og himmelsk chokolade. Schweiz laves der også gode vine, og der er flere vindistrikter - det skal dog nævnes at det ikke er billigt.

 

Varer der bliver produceret i Schweiz forbindes med høj kvalitet. Så hvad enten du går efter schweizer knive, ure, chokolade, håndarbejde eller design - får du ingenting billigt, men til gengæld får du den ægte vare.

 

Vejrforholdene i Schweiz svinger alt efter hvor i landet du befinder sig. Nord for Alperne er vejret stort set som i resten af det nordlige Europa. Er du syd for Alperne slår vejret over i næsten sydlandske forhold med varme solskinsdage for det tidlige forår og langt hen på efteråret.

 

Alt dette er og meget mere er med til at gøre Schweiz til et populært rejsemål og vi kan kun sige, skynd dig bestil din rejse til Schweiz hos DSB Rejsebureau. DSB Rejsebureau tilbyder rejser til Schweiz, rejser til Schweiz med fly, tog og overnatning.

 

Hos DSB Rejsebureau kan du bestille billige tog- og flybilletter til Schweiz og hotel i forskellige kategorier. Kombiner din ferie til Schweiz med billeje eller en togrejse i Schweiz f.eks. med Glacier Expressen. DSB Rejsebureau skræddersyer gerne rejsen til Schweiz til dig. 

 

Bern
Hovedstaden i Schweiz - Bern har formået at bevare sin historiske arver samtidig med at være pulserende storby. Bern blev grundlagt i 1191 og ligger i den tysktalende del af Schweiz. Bern siden 1983 har været på UNESCO’s liste over verdens kulturmindesmærker.

 

Berns vartegn er den gamle byport Zyttgloggenturm med det smukke klokketårn, hvis ur, der ved hvert timeslag mekanisk går i gang og opfører en pantomime.

 

På Bundesplatz foran Bundeshaus, kan du se et moderne springvand, med en vandstråle for hver af de 26 schweiziske kantoner.

 

Gå en tur i Berns gamle middelalderbydel, og oplev kilometervis af stemningsfyldte arkader med butikker, restauranter, gamle huse samt særprægede maleriske brønde som pryder den gamle middelalderbydel. Om kan du opleve et usædvanligt smukt blomsterflor i Bern.

 

Einstein Haus er et interessant lille museum, hvor du finder kuriøse gruk, som for eksempel 'Sandhedens største fjende er en blind tiltro til autoriteter' af fysikeren Albert Einstein, som boede her mellem 1902 og 1909, hvor han blandt andet udarbejdede relativitetsteorien i 1905.

 

Bern og bjørnene har siden 1400 tallet hængt uløseligt sammen og ses overalt: i byens våbenskjold, på nummerplader, statuer og souvenirs, ligesom de fem bjørne i Bärengraben, bjørnegrotten, stadig hører til én af Berns seværdigheder.

 

 

 

Zürich
Oplev Zurich på din rejse til Schweiz. Zürich er den største by i Schweiz og hovedstaden i den mest befolkede kanton ( state ) inden for hele Schweiz.

 

Når du besøger Zürich, har du rigtig god mulighed, for at kombinere kosmopolitisk byliv og oplevelser i de naturskønne omgivelser ved Zürichsøen.

 

Zürich er Schweiz’ finanscentrum med verdens tredjestørste bank, United Bank of Switzerland, og Nationalbanken. Mange af verdens førende banker er også samlet i Zürich.

 

Tag en tur rundt i Zürich, med sporvognene, der snegler sig gennem gaderne forbi floderne Limmat og Sihl, husene og de mondæne butikker på butiksstrøget Bahnhofstrasse. 

 

I Zürich finder du alt fra stormagasiner til små hyggelige butikker. Den mest mondæne indkøbsgade i Zürich er Bahnhofstrasse, her kan du købe nationale og internationale mærkevarer.

 

Ønsker du at shoppe i de små butikker, finder du dem på Rennweg og Limmatquai og i den lidt billigere ende af prisskalaen finder du gode butikker på Langstrasse.

 

Lørdage, fra maj til oktober, fyldes Bürkliplatz med boder, samtidig med det ugentlige loppemarked afholdes.

 

Den gamle bydel, med brostensbelagte gader, ligger i området ved floden Limmat. De snoede gader er fulde af bygninger og charmerende gårdhaver fra det 16. og 17. århundrede. 

 

 

 

Genève
Genève kaldes også 'Fredens By' da deet europæiske hovedsæde i De Forenede Nationers ligger her. Genève kaldes af andre også ’The smallest big city in the world’ – ’Verdens mindste storby’. Som den mindste af verdens metropoler er Genève internationalt mødested.

 

I Genève er et godt sted at gå på opdagelse i de elegante butikker, livlige gader og gyder i den gamle del af byen. Du kan også opleve kajanlæg ved søen, promenader og parker. En typisk udflugt er en sejltur på Genèvesøen og Rhône-floden. 

 

Du vil hurtigt opleve en stemning af schweizisk effektivitet og fransk atmosfære, som præger byen.

 

Genèves vartegn, springvandet Jet d'eau ligger ude i søen og med de 140 meter høje, hvide vandstråler kan du se på lang afstand. Du bør også besøge nogle af de mange museer, for eksempel Patek Phillipe-museet, eller køre en tur i panoramatog til Montreux.

 

Alperne synes lige til at røre. Genève - en lille storby omgivet af uberørt natur og betagende landskab.

 

 

 

Basel
Midt i hjertet af Europa ligger Basel - lige der hvor Tyskland, Frankrig og Schweiz hjørner sammen.

 

Når du rejser til Basel, bør et museumsbesøg stå øverst på programmet - med ikke mindre en 40 kunstmuseer kunne Basel betegnes som kunstens mekka i Schweiz. Basel - Culture Unlimited er derfor et passende slogan for Basel.

 

Et besøg værd er blandt andet Museum Jean Tinguely, der ligger lige ved Rhinen, er meget klassicistisk og får bygningen til at fremstå som en enkel ramme om Tingely’s dynamiske jernskulpturer fra 1950 til 1980. Museet er tegnet af den schweiziske arkitekt Mario Botta.  

 

Fondation Beyeler er et museum du også bør besøge, når du er på ferie i Basel, museet er et elegant arkitektonisk værk tegnet af den italienske arkitekt Renzo Piano. Det særlige ved museet er det raffinerede samspil mellem kunst, arkitektur og omgivelser. Museet omfatter 200 billeder og skulpturer fra det 20. århundrede, blandt andet flere klassiske billedsamlinger med værker af blandt andre Van Gogh, Picasso og Cezanne, Klee og Matisse, udover særudstillinger.

 

Kunstmessen Art Basel regnes som én af de bedste i verden. Den afholdes hvert år i juni, hvor cirka 300 ledende gallerier fra hele verden udstiller kunstværker fra det 20. og 21. århundrede.

 

 

Skirejser til Schweiz
Schweiz er en klassisk alpindestination med spændende skiområder og fashionable byer.
De høje priser skræmmer mange væk, men man kan sagtens holde skiferie i Schweiz uden at være millionær. Prisniveauet er ofte lavere end det danske.

Landets største skiområde er de 4 dale. Verbier ligger i den vestlige del af området og byder på suverænt skiløb og utallige off piste ture fra toppen af Mont Fort, mens Veysonnaz har mere begyndervenligt terræn. Zermatt er en traditionsrig by under det berømte Tobleronebjerg Matterhorn og italienske Monterosa. Her kan du opleve international stemning og et skiområde med mange lifter og et udfordrende terræn.

Schweiz byder på mange rigtig gode skiområder som Grindelwald, Saas Fee og St. Moritz, hvor der har været afholdt olympiske lege.

 

 

 

Transport til Schweiz
Når du rejser til Schweiz er fly eller nattog fra Danmark de mest oplagte måder at komme til Schweiz på.

Der er flyforbindelse fra København til Schweiz’ tre internationale lufthavne Zürich ( Kloten ), Genève ( Cointrin ) og Basel ( Basel-Mulhouse / Euroairport Suisse ).

Priserne ligger på niveau med flyrejser til andre europæiske byer. Til Zürich er der regelmæssig forbindelse fra København med SAS og Swiss, til Genève også med Sterling, mens Basel har forbindelse fra København med Cimber Air. 

Togforbindelse mellem Danmark og Schweiz går via Hamburg, hvorfra der er forbindelse videre til blandt andet Basel og Zürich med Eurocity, Intercity eller nattog. Som regel skal man skifte tog i Basel.

 

 

 

Transport i Schweiz
Transportnet i Schweizer godt udbygget og af høj kvalitet, hvilket gør det nemt at komme rundt i Schweiz.

De fleste vælger at køre med tog eller i bil, da det er dyrt at flyve.

Tognettet er meget effktivt og vidt forgrenet, et godt råd vil være, at reservere plads i højsæsonen. De gode togforbindelser gør rejsen i landet både behagelig, hurtig og nem.

Vælger du bilen skal du huske på, at der skal betales en afgift for at kunne benytte motorvejene. Ved grænsen eller på de større benzinstationer og på posthuse, kan du købe en mærkat – Autobahnvignette.

 

 

 

Vigtig information om Schweiz
Indbyggertal : 7.200.000
Areal : 41.300 km2
Hovedstad : Bern
Lufthavne i Schweiz: Zürich ( Kloten ), Genève ( Cointrin ) og Basel ( Basel-Mulhouse / Euroairport Suisse ).
Valuta: Franc
Sprog : Tysk ( 70 % ) , Fransk ( 20 % ) , Italiensk ( 10 % )
Religion: Katolikker , protestanter
Styreform: Republik
Telefonkode: +41

 

 

  • Sitemap
  • Betingelser
  • Værd at vide
  • 70 13 14 18
Luk vindue
DSB Rejsebureau
Mandag - fredag fra kl. 9.30 til kl. 16.30.
Kontakt mig på telefonnummer:
Jeg ønsker at blive ringet op
Inden 15 minutter
I dag klokken :
klokken :
Du kan af praktiske årsager kun vælge tidspunkter indtil et kvarter før dagens lukketid. Hvis du vælger en helligdag, kontakter vi dig den følgende hverdag.