DSBRejsebureau DSB
  • Forside
  • Destinationer
    Europa
    Frankrig Tjekkiet Tyskland Østrig
  • Rejsetyper
    Rejseform
    Storbyferie Autotog
    Transport
    Tog
  • Værd at vide
  • Kontakt
  • Her er du
  • Vores rejser
  • Faktasider
  • USA
  • Motorhome Cruise America Praktiske Oplysninger

Vores rejser

  • Faktasider
 

Motorhome - Praktiske oplysninger

Godt at vide før du er on the road

Med et Motorhome fra Cruise America i USA og Canada har du transport og ophold i ét, og du kan frit vælge din rejserute, ændre, afkorte eller forlænge alt afhængig af oplevelserne undervejs. Et Motorhome giver dig og din familie den ultimative frihed til et hav af oplevelser, og ikke mindst til samvær og nærvær.

 

Du bestemmer selv, om du vil bo under velordnede forhold på gode campingpladser med alle faciliteter eller i guds fri natur med lige den udsigt, du altid har drømt om.

 

At leje et Motorhome er ingen sag - det klarer dit DSB Rejsebureau. Dit almindelige danske EU førerbevis til personbil er gældende, men det er bedst at få et internationalt kørekort (udstedes på grundlag af dit danske hos borgerservice i din kommune), så er du helgarderet. Det er et krav, at du er fyldt 21 år, og alle, der skal være fører af køretøjet skal stå på lejeaftalen. Cruise America tillader ikke, at man starter sin tur samme dag, man ankommer til USA/Canada. Derfor er det nødvendigt med en overnatning, inden turen begynder. Hoteller bestilles samtidig med Motorhomet.

 
Lejestart/lejeslut

På startdagen kontaktes udlejningscentret om morgenen, hvor tidspunkt for afhentning aftales. (Aftal altid tid, da ventetiden ellers kan blive alt for lang.) Ved afhentning gives grundig instruktion i Motorhomets brug, og det tager ca. ½-1 time. Afhentning sker normalt først om eftermiddagen, og returnering efter endt tur skal ske i tidsrummet kl. 09.00-11.00, aldrig senere, da der så tages betaling for et ekstra døgn. Alle udlejningscentre er lukket søndage og på Amerikanske/Canadiske helligdage.

 
Depositum ved lejestart

Ved afhentning af Motorhomet udfærdiges en lejeaftale. Samtidigt skal der betales et depositum. Det gøres enklest med et internationalt anerkendt kreditkort og udgør US$/CA$ 500. Ønskes beløbet deponeret på anden vis er beløbet US$1.000/CA$1.500. Ved returnering af Motorhomet vil alle ekstraudgifter blive modregnet i betalt depositum, og det overskydende beløb vil blive tilbageført på kreditkortet eller tilsendt i check, idet udlejningscentrene ikke ligger inde med kontanter af sikkerhedsmæssige årsager.


Priser

Cruise America arbejder med et fleksibelt prissystem, hvor prisen fastsættes ud fra sæson, forespørgsel og ledig kapacitet på bestillingstidspunktet. Det er derfor først muligt at oplyse en pris, når Motorhomet bestilles. Så jo tidligere der bestilles, jo bedre er mulighederne for at få en god pris.

 
Kontakt DSB Rejsebureau med dine rejseønsker, og vi giver dig en pris som inkluderer:
  • Leje i ønskede periode (minimumsleje 7 dage) og fra ønskede by eller et alternativ
  • Den ønskede type Motorhome eller et alternativ
  • De ønskede antal miles/km eller ubegrænset km
  • Lokale skatter
  • Alle forsikringer
  • Early bird pick up - hvis ønsket

 

Disse ydelser skal altid være forudbetalt hjemmefra. 

OBS! Alle prisen er først faste, når endelig bestilling foreligger og er bekræftet, samt at depositum er betalt. Hele lejebeløbet skal være betalt senest 50 dage før afrejse. 

Hvad der er mest gunstig for dig, afhænger af, hvor langt du ønsker at køre. Det er derfor en god ide at have en ca. beregning på rejserutens længde, inden du bestiller Motorhomet.

 

Kørte Antal miles/km

I tillæg til Motorhomelejen skal der betales for kørte antal miles/km. Her kan der vælges mellem et bestemt antal miles/km á 500 miles/800 km eller fri miles/km.


Priser

500 miles i USA, US$ 167.-
Ekstra mile pr. dag i USA, US$ 32,- cent


800 km i Canada, CA$ 266,-
Ekstra mile pr. dag i Canada, CA$ 32,- cent.

Ubegrænset miles i 7-21 dage i USA, US$ 865.- 
Ekstra dag efter den 21 dag i USA, US$ 24,- pr. dag.


Ubegrænset miles i 7-21 dage i Canada, CA$ 1.130.-
Ekstra dag efter den 21 dag i Canada, CA$ 36,- pr. dag.


 

Early Bird afgangspakke

Ved tilkøb af denne pakke kan du starte din Motorhomeferie tidligere end alle andre og slutte senere. Desuden skal du ikke selv sørge for at komme til afhentningscentret, men vil blive afhentet på hotellet, ligesom du vil blive bragt tilbage til hotellet eller lufthavn på afslutningsdagen. Det er vigtigt, at du kontakter udlejningscentret helst dagen før eller så tidligt på morgenen som muligt af hensyn til aftale om afhentning.

 

Afgangspakken består af: Transport fra hotel* til udlejningscenter (fra kl. 08.30). Tidlig afhentning af Motorhome (kl.9.00-12.00). Sen aflevering af Motorhome (inden kl. 15.00). Transport til hotel* eller lufthavn.
 
*gælder kun hoteller i bestemte områder, som DSB Rejsebureau reserverer for dig. Skal bestilles 30 dage før.

 
Priser

Afhentning tirsdag, onsdag og torsdag, US$/CA$ 220,-.
Gælder ikke Seattle, Boston og New York (JFK). 

Afhentning mandag, fredag, lørdag eller en hverdag efter en helligdag, US$/CA$ 420,-.


Seattle, Boston og New York
Afhentning mandag-lørdag, US$/CA$ 419,-
Afhentning søndag kun på forespørgelse.
(aflevering søndag ikke muligt)

 

Udstyr

Motorhome er ikke udstyret med køkkengrej og sengeudstyr. Det skal enten medbringes eller lejes. 

Der kan desuden bestilles følgende, som betales direkte til udlejningscentret.

 

Køkkenudstyr

Køkkenudstyr til Motorhomet koster US$/CA$100 pr. motorhome og består af tallerkener, kopper, bestik, køkkenredskaber, skåle, gryder, pande, m.m. Priserne for udstyr og envejsleje er eksklusiv skatter, der ligger på ca. 10 - 13%.

 

Linned

Leje af sovepose eller tæppe, hovedpude, lagen, betræk, håndklæde og viskestykke koster US$/CA$ 50 pr. person.

 

El

Elgenerator US$/CA$ 3,- pr. time og ubegrænset US$/CA$ 6,- pr. dag.

 

Børn

Barnestol kan ikke lejes.

 

Envejsleje

Det er muligt at leje et Motorhome i en by og aflevere den i en anden. For dette betales et gebyr. Gebyrets størrelse varierer afhængig af, hvor der startes og hvor der sluttes. Gebyret ligger mellem US$ 50 - US$ 750 i USA og CA$ 375 - CA$ 750. Det er ikke muligt at leje i USA og aflevere i Canada eller omvendt. Ved bestilling oplyses præcist gebyr, som betales lokalt.
Priserne for udstyr og envejsleje er eksklusiv skatter, der ligger på ca. 10 - 13%.

 

> Se tillægspriser på envejsleje Motorhome 2011

 

> Se tillægspriser på envejsleje Motorhome 2012

 

 

Ikke inkluderet

Benzin, gas til madlavning, overnatningsge¬byrer og strømforbrug på campingpladser.

 

Ændring og afbestilling

Ændring af Motorhome, lejelængde eller periode kan foretages indtil 46 dage før lejemålets begyndelse. Det vil dog altid indebære, at der beregnes ny pris - nemlig den på ændringstidspunktet gældende.

 

Annulleringsregler

Tidligere end 46 dage før start US$/CA$ 0.
Mellem 45 og 16 dage før start US$/CA$ 400.
Mellem 15 og  1 dag før start US$/CA$ 750.
Ved senere annullering ingen refundering.

 

Forsikringer og selvrisiko

Alle Motorhomes er fuldt forsikrede for ansvar, samt person- og tingskade. Forsikringerne er tegnet under hensynstagen til de forskellige staters og provinsers regler. Forsikringen dækker kun, såfremt køretøjet er betjent forsvarligt og i henhold til gældende regler og betingelser. Desuden skal føreren have handlet i henhold til gældende lovgivning og i henhold til lejekontrakten.
Selvrisiko på den inkluderede forsikring kan højst udgøre US$/CA$ 500 for tyveri eller skade pr. uheld. Dette dog under forudsætning af, at føreren har overholdt de gældende love og betingelser samt de i lejeaftalen anførte forskrifter.
Det er desuden en betingelse, at uheld og andet rapporteres straks efter skaden er sket i henhold til de foreliggende forskrifter. Det er desuden meget vigtigt, at køretøjet ikke bruges i strid med lejekontakten, da det betragtes som brud på denne og medfører fuldt ansvar for alle evt. skader.

 

Cruise America tilbyder en lang række motorhome afhentnings/afleveringscentre i USA og Canada.


 

DSB Rejsebureau præsenterer hoteller i de fleste af de byer, hvor Cruise America er til stede. Tilsammen giver det en stor fleksibiltet, når I skal planlægge ruten over there. Husk at Cruise America ikke accepterer, at man overtager sit Motorhome den samme dag, som man ankommer til USA/Canada.

 

 

KOA - Kampground of America

Ved afhentningen af det bestilte Motorhome får gæsten udleveret et rabatkort til KOA - Kampground of America - som fungerer lige som vores eget - Danmarks Camping Union. KOA´s campingpladser giver mulighed for, at man om morgen kan reservere aftens næste destination og derved er der større chance for en plads det ønskede sted

 

 

 

  • Sitemap
  • Betingelser
  • Værd at vide
  • 70 13 14 18
Luk vindue
DSB Rejsebureau
Mandag - fredag fra kl. 9.30 til kl. 16.30.
Kontakt mig på telefonnummer:
Jeg ønsker at blive ringet op
Inden 15 minutter
I dag klokken :
klokken :
Du kan af praktiske årsager kun vælge tidspunkter indtil et kvarter før dagens lukketid. Hvis du vælger en helligdag, kontakter vi dig den følgende hverdag.