DSBRejsebureau DSB
  • Forside
  • Destinationer
    Europa
    Frankrig Tjekkiet Tyskland Østrig
  • Rejsetyper
    Rejseform
    Storbyferie Autotog
    Transport
    Tog
  • Værd at vide
  • Kontakt
  • Her er du
  • Vores rejser
  • Faktasider
  • USA
  • New York

Vores rejser

  • Faktasider
 

New York - turistinformation

Bestil din rejse til New York hos DSB Rejsebureau  

New York City, (officielt The City of New York) også kendt som 'The Big Apple', 'Gotham' og 'byen, som aldrig sover', er den folkerigeste by i USA. New York ligger på den sydøstligste spids af staten New York. 

New Yorks områder og seværdigheder er kendt over hele verden og alt er muligt - her gælder ingen jantelov eller lukkelov.

New York er ikke bare en by - den er sit eget fascinerende univers. Mere spændende og mere udfordrende, vildere og mere tiltrækkende end de fleste storbyer i verden. Den efterlader et uforglemmeligt indtryk – og som R.E.M. sangteksten lyder:
”Leaving New York is never easy” – det gode er: Du er altid velkommen tilbage.  

New York består af fem bydele, Bronx, Brooklyn, Manhattan, Queens og Staten Island. Mange Millioner af immigranter er blevet hilst velkommen af Frihedsgudinden, da de kom til Nordamerika i det sene 19. århundrede og tidlige 20. århundrede. 

New York har i mere end hundrede år forretningsmæssigt, finansielt og kulturelt været et af verdens førende centre. New Yorks indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, sport, medier, mode og kunst bidrager til byens status, som en af verdens mest betydningsfulde byer. Som hjemsted for FN er New York også en diplomatisk hovedby. 

Siden 2. verdenskrig har Wall Street i Lower Manhattan været et dominerende finansielt centrum, det er også her du finder New York Stock Exchange ( New Yorks børs ). 

New York er også kendt for sin skyline af skyskrabere, blandt andet Empire State Building og de tidligere tvillingetårne World Trade Center. 

New York er stedet, hvor mange amerikanske kulturelle retninger er opstået, blandt andet Harlem Renaissance i litteratur og visuel kunst, abstrakt ekspressionisme i malerkunst og hiphop kulturen indenfor musik. 

Alt dette er med til at gøre New York til et populært rejsemål og vi kan kun sige, skynd dig bestil din rejse til New York hos DSB Rejsebureau. 

Benyt dig af et af DSB Rejsebureaus gode tilbud på rejser til New York, rejser til New York med fly og overnatning. Hos DSB Rejsebureau kan du bestille billige flybilletter til New York og hotel i forskellige kategorier. Kombiner din ferie til New York med billeje eller udflugter. DSB Rejsebureau skræddersyer gerne rejsen til New York til dig. 
 

New York består af fem bydele, Bronx, Brooklyn, Manhattan, Queens og Staten Island 

Bronx
Bronxkvarteret, 'The Bronx' er et af de fattigste kvarterer i USA. Bydelen er den nordligste og den eneste, som ligger på det amerikanske fastland. Mellem Bronx og Manhattan løber Harlem River.

'The Bronx Zoo' er en af verdens mest spændende zoologiske haver. Bronx er blandt andet hjemsted for baseballholdet New York Yankees. Hiphop musikken opstod i Bronx omkring 1973.

Brooklyn
Besøger du Brooklyn på din rejse til New York, der de mange, og med rette, verdenskendte parker og museer et besøg værd. Alene kunstmuseet er hele turen værd, men husk også at besøge det historiske, men stadig meget populære Coney Island. 

Manhattan
Manhattan er New Yorks 'hovedstad'. De fleste større attraktioner finder du på Manhattan, som er en cigar formet ø. 

Når du rejser til New York og befinder dig på Manhattan, vil du opleve, at der normalt aldrig er nogle problemer med at finde rundt. Selv for førstegangsbesøgende er det let at finde rundt, da de fleste gader enten peger mod nord-syd eller øst-vest. En god måde at komme rundt på, er faktisk at gå. På Manhattan, kan du se og opleve meget i gåafstand. 

Besøger du Manhattan på din rejse til New York, kan du rigtig få Downtown Manhattan ind under huden –  på Mantattan læner skyskraberne sig ind over finansdistriktets snævre gader, de skramlede kitsch-butikker, asiatiske delikatesseforretninger og kantonesiske restauranter i Chinatown.

Greenwich Village, SoHo, TriBeCa og Chelsea, der udgør et miks af sprudlende bohemeliv og løssluppen homofest. Shoppingparadis med gallerier, samt cafeer og rendestene, der hjemsøges af beatniks, hippier, punks og vagabonder. 

Indsnus atmosfæren i Manhattans hjertekule med Times Square og den berømte 5th Avenue, hvor den mægtige Empire State Building troner som New Yorks højeste, og hvor Rockefeller Center lyser i al sin art deco pragt.

Queens
De fleste turister overlader Queens til sig selv, men som blandt andet er værd at besøge for Isamu Noguchi Garden Museum og for dem, der vil opleve den mest etnisk forskelligartede af New Yorks bydele med et stort antal indbyggere af græsk oprindelse, folk fra de slaviske lande, sydamerikanere og asiater.

Staten Island
Staten Island fungerer primært som forstad, men turen med færgen til og fra Manhattan er helt klart en oplevelse. 

Central Park
I Central Park kan du for alvor opleve mangfoldigheden i New York. Central Park er newyorkernes legeplads og åndehul og et perfekt sted for motionsfanatikere, rulleskøjteentusiaster og love birds. 

Central Park er fire kilometer lange og 800 meter bred og strækker sig fra 59th til 110th Street. I dag optager parken noget af verdens dyreste jord, men da den blev anlagt i 1850’erne, lå parken udenfor bygrænsen.

Oplev Strawberry Fields, mindelunden for John Lennon, som boede lige overfor parken i Dakota Apartments, hvor han blev skudt af en gal fan. Også H.C. Andersen kan du møde i Central Park, her har han siddetsiden 1955.  

Central Park er et fint udflugtsmål i dagtimerne, men hold dig til de store stier og veje efter mørkets frembrud. 

Times Square
Times Square ee New Yorks pulserende centrum og er sammenfletningen mellem 7th Avenue og Broadway. Times Square er et af de mest fascinerende områder på Manhattan, fyldt med rullende neonreklamer og gigantiske tv-skærme. Times Square er døgnet rundt et af de mest hektiske områder i New York.  

Times Square fik sit navn i 1904, da New York Times åbnede sit nye hovedkvarter på stedet. Samme år blev der for første gang fejret nytår på Times Square. Det har siden udviklet sig til en tradition, der samler 750.000 mennesker. 

Ground Zero
Ground Zero er mindesmærket for 11. september 2001. Inden terrorangrebene den 11. september 2001 arbejdede 40.000 mennesker i Tvillingetårnene i World Trade Center, og 150.000 passerede igennem dagligt. De to 110 etager høje tårne styrtede i grus i angrebene, der kostede næsten 3.000 mennesker livet, og siden er området kendt som Ground Zero. Der arbejdes nu ihærdigt for at bringe området til live igen. Blandt planerne er det 541 meter høje Freedom Tower, der forventes at stå færdig i 2011, samt et mindesmærke for de omkomne. 

 

Seværdigherer i New York

Frihedsgudinden – New Yorks vartegn
Frihedsgudinden er et af amerikas nationalmonumenter og en af USA's største turistattraktioner.

Som tegn på venskab, blev den 92 meter høje og 225 tons tunge statue, skænket til USA fra Frankrig. Kronens syv spir symboliserer de syv verdenshave og de syv kontinenter. Statuen blev fuldført af den franske billedhugger Frédéric Auguste Bartholdi med bistand til den indvendige stålkonstruktion af Gustave Eiffel. I Frankrig er der en mindre tilsvarende statue lavet af den samme kunstner.

Siden 1886 har Frihedsgudinden på Ellis Island, budt velkommen ved indsejlingen til New York, og statuen var det første syn, der mødte de mange håbefulde immigranter, der valfartede til USA i slutningen af 19. århundrede. 

Empire State Building
Empire State Building er New Yorks originale skyline symbol i Art Deco stil. Empire State Building, 102 etager og 381 meter høj er New Yorks mest berømte skyskraber. Empire State Building stod færdig i 1931 og var ved indvielsen verdens højeste bygning. I dag er den New Yorks højeste bygning.

Når du er i New York, er Empire State Building et af de pejlemærker, du bare skal besøge. Nyd udsigten fra det udendørs observationsdæk på 86. etage eller fra en indendørs platform på 102. etage, turen med elevator tager under et minut.

Der er 1.860 trappetrin fra jorden til 102. etage. Trappen må kun bruges som nød- og brandtrappe, med undtagelse af en gang om året hvor The Empire State Run finder sted. Her drejer det sig ganske enkelt om at kunne løbe hurtigst op til 86. etage.

Bygningen er kendt fra adskillige film, heriblandt King Kong.

Museum of Modern Art
Museum of Modern Art i New York vokset til at være et af verdens fornemmeste museer for moderne kunst. Fra blot at have et enkelt maleri og nogle få tegninger ved opstarten i 1929.

På Museum of Modern Art kan du opleve alle væsentlige strømninger i den moderne kunst siden 1880. Museet er blevet kendt for at anerkende kunstarter som arkitektur, fotografier, film og industrielt design længe før alle andre. I dag har museet mere end 100.000 kunstværker i samlingen. 

Brooklyn Bridge
Den fascinerende hængebro - Brooklyn Bridge, var verdens længste hængebro i verden da den stod færdig i 1883. Broen strækker sig 1.834 meter over East River og har et hovedspænd over selve vandet på 486 meter.

Brooklyn Bridge er et yderst fascinerende stykke arkitektur og et af de mest berømte bygningsværker i New York.

Brooklyn Bridge er en af tre broer som forbinder bydelene Manhattan og Brooklyn i New York.

 

Shopping

5th Avenue
5th Avenue er kendt for sine designerbutikker, her finder du Gucci, Prada, Louis Vuitton og utallige andre internationale modehuse. Det er her de rige handler, mens andre får inspiration til drømme – især på strækningen mellem 34th og 59th Street. 5th Avenue er en af de dyreste gader i verden.  

Gaden er en betydningsfuld trafikåre og et væsentligt pejlemærke, når du skal finde vej på Manhattan. 5th Avenue skiller øst fra vest, og jo længere du kommer væk fra Fifth Avenue, jo højere bliver husnumrene. 

I området omkring 5th Avenue kan du også finde mange andre specielle bygninger, som for eksempel Solomon R. Guggenheim Museum, Metropolitan Museum of Art og Rockefeller Center. 

SoHo
Soho er en trendy bydel i New York med dyre atalielejligheder, butikker og kultur. SoHo er tætpakket med små, hyggelige forretninger og er et perfekt sted at tage på shoppetur. Det er især Broadway, der er hjemsted for butikkerne i SoHo. 

Woodbury Common Premium Outlets
Ønsker du at 'storshoppe' og ikke vil betale fuld pris inde i midtbyen, er et besøg i Woodbury Common Premium Outlets en rigtig god idé.

Dette indkøbsmekka ligger blot en times bustur nord for Manhattan og består af 220 forretninger, der sælger alle de kendte mærker med op til 50% rabat i forhold til priserne i Midtown. 

Woodbury Common Premium Outlets er lavet som en lille landsby med lave træhuse omkring hyggelige pladser. Varerne i Woodbury Common Premium Outlets er forholdsvis nye og ligger pænt på hylderne.

Ved at melde dig ind i Woodbury Commons VIP Club, kan du få et kuponhæfte helt gratis, der giver dig ekstra rabat i udvalgte forretninger. Du kan downloade kuponhæftet fra Woodbury Common Premium Outlets hjemmeside og tager det med. 

 
Transport i New York

New York City Subway
New Yorks undergrundsbane er rigtig god hvis du ønsker, at komme hurtigt, effektivt og billigt rundt i New York, kan du med fordel vælge New York City subway som kører stort set døgnet rundt.  

New York City Subway er det største massetransportsystem i verden. New York City Subway er et meget effektivt system, med få minutter mellem togene og en køretid på 1-2 minutter mellem stationerne, der er ca. 600 meters afstand mellem stationerne. Togene er ofte med 10 vogne, der hver har en kapacitet på optil omkring 40 - 50 siddende passagerer og langt flere stående. 

New York City Subway kører på Manhattan, Queens, Brooklyn og Bronx samt via MTA Staten Island Railway også Staten Island. 

Under Hudson floden, er der også en forbindelse mellem 33rd Street og Hoboken samt mellem World Trade Center ( stationen hedder stadig sådan ) og blandt andet Penn Station i Newark i en sydligere tunnel. Disse forbindelser hedder PATH, Port Authority Trans-Hudson. 

I undergrundsbanen kan du købe: envejs billet, endages billetter og ugebilleter. Billetter til undergrundsbanen kan du købe mønter fra automater på alle stationer.

Yellow Cabs
The City of New York er verdens berømt for sin gule taxa. Taxan er blevet ikon for 'The Big Apple'. Den gule taxa er et godt alternativ til undergrundsbanen.   

Bus
Busserne i New York busser er meget langsomme på grund af den megen trafik, men til gengæld er det en billig sightseeingtur.
Hav aftalte penge parat, da chaufføren ikke kan give penge tilbage. I New York er der Uptown-, Downtown- og Crosstown busser. 

Rejsen til New York med fly
Du kan rejse med direkte fly fra København til Newark. Herfra går der Air Train ind til Newark Airport Train Station, hvor du kan skifte til tog, der kører til Penn Station i selve New York. Toget er langt den billigste løsning – og som regel også den hurtigste.

I New York er der to store internationale lufthavne: John F. Kennedy lufthavnen i Queens og Newark lufthavnen i New Jersey, cirka 25 km fra Manhattan. 

Flybilletter til New York
DSB Rejsebureau tilbyder billige flybilletter til New York. Bestil din rejse til New York hos os.

 

Fakta - New York
  • Sprog: I 2005 blev der talt næsten 170 sprog i byen
  • Lufthavn: John F. Kennedy International Airport, Newark Liberty International Airport og LaGuardia Airport 
  • Areal: 1.214,4 km2
  • Valuta: US dollar 
  • Antal indbyggere: 8.363.710 
  • Telefonkode:  +1

Læs mere om visumregler til USA

 

  • Sitemap
  • Betingelser
  • Værd at vide
  • 70 13 14 18
Luk vindue
DSB Rejsebureau
Mandag - fredag fra kl. 9.30 til kl. 16.30.
Kontakt mig på telefonnummer:
Jeg ønsker at blive ringet op
Inden 15 minutter
I dag klokken :
klokken :
Du kan af praktiske årsager kun vælge tidspunkter indtil et kvarter før dagens lukketid. Hvis du vælger en helligdag, kontakter vi dig den følgende hverdag.