DSBRejsebureau DSB
  • Forside
  • Destinationer
    Europa
    Frankrig Tjekkiet Tyskland Østrig
  • Rejsetyper
    Rejseform
    Storbyferie Autotog
    Transport
    Tog
  • Værd at vide
  • Kontakt
  • Her er du
  • Vores rejser
  • Faktasider
  • USA
  • Godt at vide før I rejser på kør selv ferie i USA

Vores rejser

  • Faktasider
 

Godt at vide før I rejser på kør selv ferie i USA

Lidt planlægning skal der til. Et godt råd er, at man bestemmer sig for det område man vil besøge. Afstandene er store, og på en ferie af 1-3 ugers varighed er det klogt at begrænse sig lidt, så man også får tid til at udforske nogle af stederne. Californien og Florida er bestsellere, men der findes en verden udenfor disse stater, som også er meget spændende.

Det er let at køre i USA. Vejnettet er godt og skiltningen ligeså. Hvis man er nervøs for at blive væk er det muligt at leje en Avis bil med GPS også kaldet Where2 Assist. Det kan være en rigtig stor hjælp undervejs at vide man er på rette vej.

Guide og rejsehåndbog
På vores udvalgte kør selv rundrejser modtager du sammen med dine rejsedokumenter en guide og rejsehåndbog på dansk (ikke udvalgte på engelsk) med hotelvouchers, destinationsbeskrivelser, kørselsvejledning, vejkort og praktiske oplysninger samt turforslag til netop din rejserute. For at modtage denne guidebog kræves det, at du har minimum 5 overnatninger. I rejseporgrammet har vi valgt at nævne det antal miles , man kører på en dag. Beregningen på mile er: 1 mile = 1,61 km.

 

Priser for kør selv rundrejser:

  • Indkvartering på nævnte hoteller eller lign. (Bud) Budget 2**, (Std) Standard 3***, (Sup) Superior 3*** - 4****, (Dlx) Deluxe 4**** - 5*****
  • Ekstra oplevelser tilkøbes hjemmefra
  • Ingen måltider er inkluderet i prisen
  • Parkeringsgenyr, vejskat og lign. er ikke inkluderet

 


Godt at vide før I rejser:

  • Giv en oversigt over jeres rejserute med en liste over de hoteller, hvor I skal bo med adresser, telefonnumre og dato for jeres ankomst og afrejse til en person derhjemme.
  • Skriv telefonnumre til jeres bank og kreditkortselskaber ned, så I nemt kan finde dem, hvis uheldet skulle være ude. Af samme grund kan I også tage en kopi af jers pas. Opbevar disse ting separat fra originalerne.
  • Medbring vigtig medicin til nogle dage ud over længden på jeres tur. Medbring og opbevar den i håndbagagen. Indchecket bagage kan blive forsinket eller i værste fald gå tabt.
  • Veksling af udenlandsk valuta er ikke altid nemt i bankerne i de mindre byer i USA. I større byer er det ikke noget problem, men det er en god idé at have vekslet nogle danske kroner til USD hjemmefra.
  • Når I veksler penge, så bed om at få en del i mindre sedler. Det er meget praktisk at have mange USD 1-sedler.
  • Vi anbefaler, at I medbringer et internationalt kørekort ud over jeres almindelige kørekort.
  • Check med DSB Rejsebureau at I har den fornødne forsikring på billejen og naturligvis også en udvidet rejseforsikring. Lægehjælp er meget dyrt i USA.
  • Check om jeres pas skal være gyldigt i 6 måneder efter forventet hjemrejse fra USA.
  • Pak jeres bagage med omhu. Der er meget strenge regler for, hvad man må medbringe på fly til og fra USA. Genstande som neglefile, sakse, lommeknive, lightere m.m. må ikke medbringes i håndbagagen.
  • Det er meget vigtigt, at I indtaster personlige oplysninger i det nye elektroniske indrejseprogram (ESTA) inden rejsen til USA – få yderligere oplysninger hos DSB Rejsebureau eller gå ind på Udenrigsministriet pas og visumregler for USA.

 

 

Betalingsveje

På nogle highways skal der betales vejafgift (disse veje betegnes normalt som turnpikes). Når I har aftalte penge, kan I benytte båsen med det blå skilt ellers benyttes båsen med det grønne skilt. Beløbet varierer – check skiltningen, der er opsat et par miles før betalingsstedet. I nogle tilfælde får man en bon, når man kører ind på en betalingsvej og betaler så, når man forlader den.

 

 

Highways USA 

Alle store highways, der går gennem flere stater (interstate highways) i nordsydlig retning, har ulige numre fra I-5 på Stillehavskysten til I-95 langs Atlanterhavskysten.
Alle interstate highways der går i øst-vestlig retning har lige numre, der begynder med I-8 og I-10 nær grænsen til Mexico til I-94 nær grænsen til Canada.

 

 

Benzinstationer

De fleste biler bruger almindelig blyfri benzin. I USA sælges benzin i gallon, den pris I ser på skiltninger er altså for 1 gallon = 3,8 liter. Sørg for altid at have rigelig med benzin på bilen, så I ikke risikerer at løbe tør. På de fleste benzinstationer, er der selvbetjening. Man kan bruge sit kreditkort ved standeren. Betaler man kontant, skal det gøres ved skranken inden påfyldningen.


 

Hastighedsbegrænsning

Overskrid ikke hastighedsbegrænsningen! Der bliver holdt øje med om de overholdes, og bøderne er høje!. Hastighedsbegrænsningen på de fleste highways er 55-65 miles i timen (ca. 95-110 km i timen). Hold øje med skiltningen med angivelse af den tilladte hastighed. Alle hastighedsbegrænsninger i USA er i miles pr. time og bliver håndhævet strengt. Hastighedsbegrænsninger i Canada er i km pr. time.


 

Færselsregler

På en vej med flere baner, må man passerer både højre og venstre om andre biler.

For at måtte benytte HOV-banerne i myldretiden skal man være et vist antal personer i bilen– det fremgår af skiltningen. HOV står for: High Occupancy Vehicle.
Det er ikke tilladt at passere en af de gule skolebusser, der er stoppet for at hente børn / sætte dem af. I skal stoppe bilen fuldstændig – også hvis I kører i modsat retning.
Rart at vide: Amrikanere glemmer ofte at benytte afvisnings-blinket!
Det er tilladt at dreje til højre ved rødt lys i et lyskryds, hvis man har gjort fuldt stop. Dog ikke hvis skiltning siger “No turn on red”. New York City er en undtagelse. Her er det aldrig tilladt at dreje ved rødt lys.
Parker kun i afmærkede områder, aldrig i en “Tow-Away-Zone” eller i et området til handikapparkering. Der uddeles store parkeringsbøder eller bilen bliver bugseret væk.

 

Nationalparker i USA

National Park Pass: http://www.nationalparks.org. Skal I besøge flere nationalparker, anbefaler vi, at I køber et National Park Pass, der for 2009 koster ca. US$ 80. Det giver adgang til alle nationalparker, hvor entré opkræves, for et helt år. Omkring 80% af indkomsten ved salg af disse kort går til en fond for nationalparkerne. Passet er gyldigt for ejermanden og yderligere 3 voksne i den samme bil. Er man flere i bilen opkræves et gebyr. Børn under 16 år er gratis. Amerikanerne er stolte over deres nationalparker og ønsker at bibeholde deres oprindelige særpræg. Overhold reglerne i parkerne – efterlad ikke papir, flasker eller andet skrald og tag ikke noget med jer, der hører hjemme i parken. Gå kun på afmærkede stier og lad være med at fodre dyrene. På denne måde kan I hjælpe med at værne om parkerne.

 

 

Vilde dyr i USA

Nærm jer aldrig vilde dyr. Tag billeder af dem fra sikker afstand i jeres bil. Lav ikke unødig støj. Det er farligt og også ulovligt at fodre vilde dyr i nationalparkerne - overtrædelse straffes med bøde. Fodres vilde dyr kan de miste evnen/lysten til selv at jage. Mange dyr mister også livet, når de ved deres tiggeri kommer for tæt på biler. De mister desuden deres naturlige frygt for mennesker og kan blive aggressive. Hjælp med at holde de vilde dyr vilde!

 

Drikkepenge (tips).

  • Drikkepenge er, hvad enten vi kan lide det eller ej, en vigtig del af indtjeningen for folk i servicefagene. Det kan ikke nytte at blive irriteret over det, for sådan er det altså i USA.

En indikation af hvor meget der skal ”tippes”:

  • Taxichauffører mellem 10 og 15%
  • Tjener, servitrice, barmand eller lign.: 15-20%. Check rgningen for at se, om gratuity/service charge er lagt på.
  • Bagagefolk 1-1½ USD pr. kuffert/taske.
  • Læg 0.50 USD pr. person pr. dag på værelset.
  • Guide/buschauffør skal hver have 2 USD – 4 USD pr. person pr. dag.

 

Tidszoner:
USA er opdelt i 6 tidszoner – tidsangivelse i forhold til tiden i Danmark:

  • Eastern Standard Time (Østkysten) minus 6 timer
  • Central Standard Time (mellem østkysten og bjergene) minus 7 timer
  • Mountain Standard Time (området omkring Rocky Mountains) minus 8 timer
  • Pacific Standard Time (Vestkysten) minus 9 timer
  • Alaska Standard Time minus 10 timer
  • Hawaiian Standard Time minus 11 timer

  

 

  • Sitemap
  • Betingelser
  • Værd at vide
  • 70 13 14 18
Luk vindue
DSB Rejsebureau
Mandag - fredag fra kl. 9.30 til kl. 16.30.
Kontakt mig på telefonnummer:
Jeg ønsker at blive ringet op
Inden 15 minutter
I dag klokken :
klokken :
Du kan af praktiske årsager kun vælge tidspunkter indtil et kvarter før dagens lukketid. Hvis du vælger en helligdag, kontakter vi dig den følgende hverdag.