DSBRejsebureau DSB
  • Forside
  • Destinationer
    Europa
    Frankrig Tjekkiet Tyskland Østrig
  • Rejsetyper
    Rejseform
    Storbyferie Autotog
    Transport
    Tog
  • Værd at vide
  • Kontakt
  • Her er du
  • Vores rejser
  • Faktasider
  • Thailand
  • Cha Am og Hua Hin

Vores rejser

  • Faktasider
 

Cha Am og Hua Hin

Bestil din rejse til Cha Am eller Hua Hin hos DSB Rejsebureau

Rejse til Cha Am og Hua Hin

- en konge værdi

 

En rejse til Cha Am eller Hua Hin er en rejse til en af Thailands absolut mest populære destinationer. Hua Hin var engang en lille fiskerby, men er nu vokset sig større i takt med tilstrømningen af turister. Thailands royale familie har altid brugt Hua Hin som sommerresidens, da byen ligger i overkommelig afstand fra Bangkok ca. 230 km. I Hua Hins bymidte finder man stadig lidt af den gamle charmerende provinsstemning med masser af gode og billige restauranter, samt det lokale marked med farverige blomster og fisk i forskellige udgaver.


Kun 15 min. kørsel nord fra Hua Hin ligger Cha Am. Cha Am byder på stille og rolige feriedage langs Siambugten, og i den lille by præges centrum af små restauranter med internationalt køkken - også dansk mad. På den lange sandstrand, der er mere hyggelig end eksotisk, kaster de mange nåletræer en behagelig skygge i middagsheden.

 
Benyt dig af et af DSB Rejsebureaus gode tilbud på rejser til Cha Am og Hua Hin i Thailand - Bestil billige flybilletter, hotel og transfer til Thailand hos DSB Rejsebureau. 

 

Kort over Hua Hin

 

Kort over Cha Am

 

  

Seværdigheder Hua Hin og Cha Am

 

Jernbanestationen og jernbanehotellet.

Hua Hin har en lille charmerende togstation med smukke træbygninger. Den kongelige ventehal er en smuk blanding af siamesisk  og vestlig arkitektur. Jernbanehotellet fra 1923 emmer af fortidens minder. Her møder du i tesalonen under en roterende vifte billeder af kongelige- og adelige selskabsgæster.

 

Hilton Hua Hin 

Udsigten fra Hilton Hua Hins 17. etage er fantastisk. Bestil en drink på terrassen og nyd udsigten over Hua Hins betagende aftenhimmel.

 

Hua Hin Night Bazar 

På Hua Hins natmarked kan du forhandle om glitrende kopivarer, træudskæringer og andet håndværk. Fortovsrestauranter byder på wokmad og masser af billige rejer.

 

Hua Hin havn

Hua Hin havn er absolut et besøg værd. Her har du mulighed for at se fiskerne kommer ind med deres fangst om morgenen og se de lokale købe fisk, blæksprutter og rejer på fiskemarkedet ved den lange bådmole.

 

Klai Kangwon Palace - Kongepaladset

Lidt nord for Hua Hin ligger kongepaladset, som bliver brugt som sommerbolig af den kongelige familie. Paladset er meget flot i europæiske stil med smukke haver og et spændende muslingeskalmuseum, som kan besøges, når den kongelige familie ikke bruger paladset. 

 

Maruekhathaiyawan Palace

Sommerpaladset ligger ca. 9 km syd for Cha Am og er bygget i 1923 under Rama 6 og designet af en italiensk arkitekt. Paladset er udstyret med et utal af verandaer og svalegange i gyldne teak.

 

Takiapbjerget "Abebjerget"

Ca. 7 kilometer syd for Hua Hin ligger "Abebjerget". På toppen, hvor der er en restaurant og et tempel, er der en fantastisk udsigt i klar vejr. Midt på bjerget står en 19 meter høj guldbuddha. Her er også en del frække aber. Så hold på hat og briller.

 

Koh Talu - ø tur

Ca. 2 timers kørsel sydpå gennem Thailands flotte natur ligger Koh Talu ud for kysten. Men båd når du øen, som er berømt for sit klare vand og sit flotte koralrev med masser af spændende fisk. Her er det godt at dykke eller snorkle. 

 

Wat Huay Mong Khon

Ca. 20 km fra Hua Hin kan du se en af verdens største munkestatuer. Statuen er ca.12 meter høj og ca. 9 meter bred  og forestiller en af de mest berømte buddhistiske munke i Thailand.

 

Khao Sam Roi Yot Nationalpark

Nationalparken byder på spændende og flotte naturoplevelser. Parken har et utal af kalkstensklipper og et stort område med mangroveskov med et meget rigt fugleliv. En af parkens mest populære attraktioner er Tham Phray Nkhon grotten. Grotten ligger dybt nede i jorden, hvor der på bunden ligger en smuk pavillon, bygget af Kong Rama V.

 

Petchaburi

I byen Petchaburi ånder der provinsiel charme. Her findes nogle af regionens mest imponerende templer. Desuden finder man her det gamle kongepalads, som ligger på en bjergtop lige uden for bymidten. Prøv evt. at smage på de søde sager, som byen er berømt for. 

 

Shopping i Hua Hin

Hua Hin byder på fantastiske muligheder for shopping, uanset om du er ude efter mærkevarer eller fine vellignede kopier. I Hua Hin er der et stort shoppingcenter, som hedder Hua Hin Market Village, desuden er der små butikker i Hua Hins bymidte  På de forskellige markeder rundt omkring i byen er der et kæmpe udvalg i diverse varer. Her finder du kopiure og T-shirts, Cd/DVD kopier, lokalt forarbejdet brugskunst og meget andet.

 

Nattelivet i Hua Hin

Nattelivet i Hua Hin hører ikke til Thailands vildeste. Hua Hins natteliv er i sammenligning med andre populære feriesteder såsom Pattaya, Bangkok og Phuket ganske roligt. Alligevel er der rig mulighed for at slå sig løs. Det vigtigste område er "Hua Hin after Dark" i midtbyen, som lokalt kaldes Soi Bintabaht. Bintabaht er et rigtigt festområde med Beer-bars og natklubber. Hua Hins natteliv er mest attraktivt for dem, der ønsker en mere rolig atmosfære og med plads til både mænd og kvinder, der gerne vil have en sjov aften.

 

Transport

Hua Hin og Cha Am ligger ca. 230 km syd fra Bangkok. Transfer fra Bangkok lufthavn til Hua Hin og Cha Am tager ca. 2- 3 timer alt efter trafikken. 
Transferen kan bestilles via DSB Rejsebureau inden afrejse.

 

Vigtige oplysninger

 

Pas og Visum

Hvis du er dansk statsborger skal dit pas være gyldigt mindst 6 måneder efter den planlagte hjemrejsedato. Danske statsborger får automatisk et visum ved ankomsten, der er gyldigt i 30 dage.

 

> Udenrigsministeriets hjemmeside

 

Sundhed

Det gule sygesikringskort dækker ikke i Thailandi. Det er derfor nødvendigt at tegne en rejseforsikring. Spørg DSB Rejsebureau.

Ved indrejse til Thailand kræves der ingen vaccinationer. Men det kan alligevel anbefales at blive vaccineret mod hepatitis A og mod malaria i de områder, hvor dette kan forekomme. Forhør dig hos din lokale læge eller Serum Instituttet. Gør dette ca. 2 måneder før afrejse, så der er god tid til at få de anbefalede vaccinationer. Der er en lille risiko for at få madforgiftning på hoteller og restauranter. Vi anbefaler almindelige forholdsregler, såsom at undgå mælkeprodukter (mayonnaise, dressing, osv.), der har stået i varmen.

 

Vejret

Hua Hin og Cha Am har en gennemsnitstemperatur på ca. 27 grader. Varmeste måneder er april og maj. Januar er køligt med ca. 24 grader. Det regner mest i oktober og november. Regntiden kan mere beskrives som vejrmæssigt uberegnelig, hvor det meste af dagen sagtens kan være solrig, men på nogle tidspunkter vil man  kunne opleve meget kraftige og længerevarende regnskyl. Alt i alt kan man godt sige, at regntiden bestemt også er en god periode at besøge Thailand. Landskabet er langt mere frodigt, grønt og smukt, ligesom bygninger og byen bliver grundigt "støvet af" pga. de oftest daglige regnskyl.  

 

Telefonkode

Landekode: +66 

 

Antal indbyggere i Hua Hin 

45.000 

 

Valuta i Hua Hin og Cha Am  

Baht

 

Thailands tidszone 

UTC. I dansk vintertid er Thailand 6 timer foran Danmark, og i dansk sommertid er Thailand 5 timer foran Danmark.

  • Sitemap
  • Betingelser
  • Værd at vide
  • 70 13 14 18
Luk vindue
DSB Rejsebureau
Mandag - fredag fra kl. 9.30 til kl. 16.30.
Kontakt mig på telefonnummer:
Jeg ønsker at blive ringet op
Inden 15 minutter
I dag klokken :
klokken :
Du kan af praktiske årsager kun vælge tidspunkter indtil et kvarter før dagens lukketid. Hvis du vælger en helligdag, kontakter vi dig den følgende hverdag.