DSBRejsebureau DSB
  • Forside
  • Destinationer
    Europa
    Frankrig Tjekkiet Tyskland Østrig
  • Rejsetyper
    Rejseform
    Storbyferie Autotog
    Transport
    Tog
  • Værd at vide
  • Kontakt
  • Her er du
  • Vores rejser
  • Faktasider
  • Dubai

Vores rejser

  • Faktasider
 

Dubai - turistinformation

Bestil din rejse til Dubai hos DSB Rejsebureau

Verdenskendt er Dubai for sin imponerende skyline med det mest ekstravagante hotel i verden, det 7 stjernede hotel, Burj Al Arab. Men Dubai byder også på kunstige anlagte palmeøer, The World, Deira Clocktower og Burj Dubai, som i øjeblikket topper, som den højeste skyskraber i verden.

 

Dubai har verdens største shopping center, Mall of Emirates, et imponerede natteliv, enestående strande og det største indendørs skiresort, Ski Dubai i Mellemøsten.

 

Her er overdådigt og luksuriøst. Dubai rummer det hele. Så hop ind i en taxa og nyd dette tusind og en nats eventyr mikset med moderne skyskrabere og enestående prestige projekter.

 

Benyt dig af et af DSB Rejsebureaus gode tilbud på rejser til Dubai – bestil billige flybilletter til Dubai hos DSB Rejsebureau.

 

> Rejsetilbud med DSB Rejseburau til Dubai

  

Seværdigheder i Dubai

Dubai er et af de syv emirater, der udgør De Forenede Arabiske Emirater (FAE), samt hovedbyen i emiratet af samme navn.
 

Burj Al Arab

Verdens første syv stjernede hotel Burj Al-Arab er det mest ekstravagante hotel i verden. Burj Al Arabs bølgende sejl markerer centrum for Dubai med glitrende guld interiør, ultra rummelige suiter og udsøgt luksus.
 

Palm Islands

Palm Islands er et prestige projekt med et forbløffende resultat. Disse menneskeskabte øer er formet til at ligne en palme og er bygget for, at huse den voksende turisttilstrømning i Dubai.
 

The World

The World er endnu et prestige projekt, dog i mindre format. The World deler samme idé som Palm Islands med menneskeskabte øer, der ligner et verdensbillede hvor hver ø er et land.
 

Ski Dubai

I verdens største indkøbscenter Mall of Emirates finder man Mellemøstens største indendørs skisportscenter. Her er det 22.500 kvadratmeter skiområde dækket af sne hele året rundt med skråninger, skihop og legeområder.

 

Burj Dubai (Burj Khalifa)

En af verdens højeste konstruktioner er Burj Khailifa. Denne 2.717 fods høje skyskraber tårner sig op i himlen. Udsigtsdækket ligger på 124. etage, og turen med en af tårnets 57 elevatorer tager kun lidt over et minut.
 

Deira Clocktower

En vigtig milepæl i Dubai er Deira Clocktower, som blev bygget i 1963 for at markere landes første eksport af olie. Dubai klokketårn er placeret ved indgangen til Maktoum Bridge.
 

Dubai Marina

Den menneskeskabte marina blev bygget for, at fremme den luksuriøse livsstil gennem denne eksklusive havnefront. Her findes smarte hoteller, aristokratiske boligpaladser og ekstravagante shopping- og underholdningscentre.
 

Al Bastakiya

Det ældste boligkvarter i Dubai fra 1890 med de smalle gader og vindtårne, blev grundlagt af iranske handelsmænd. Bastakiya distriktet er ikke ret stort, men giver et fint indtryk af, hvordan Dubai så ud, dengang indbyggerne ernærede sig ved perlefiskeri og småhandel.
 

Shopping i Dubai

Shopping i Dubai er ofte koncentreret i store shoppingcentre. Mall of the Emirates er en af verdens største shoppingcenter med 1.200 butikker. Det eneste outlet koncept varehus i Mellemøsten ligger i Dubai og forhandler mere end 800 af verdens største og mest kendte brands.

Der er faste priser på varerne i de store shoppingcentre, mens man prutter om prisen i suq´erne.  
 

Transport i Dubai


Metro

Dubai har en af verdens længste ubemandede Metroer. I lufthavne er der en metrostation på T3. Den kører til flere steder i byen og blandt andet til Jumeirah Beach. Union Square er navnet på stationen i den gamle bydel og Deira.

Bus

Lufthavnen ligger cirka 4 kilometer sydøst for Dubais centrum. Airport Road løber lige langs lufthavnen til byens centrum i en sydøstlig retning.

Luksus busser (Dubai International Lufthavnsbusser) til Dubais centrum og til flere hoteller, afgår fra terminalerne 1 og 2. Bybusser 4, 11, 15, 33, 44 afgår fra T1 til byens centrum. Bus 2 afgår fra T2.

 

Biludlejning Dubai International Lufthavn

Biludlejningsselskaberne ligger på T1: A Sia, Autolease, Budget, Continental, Diamond Lease, Dollar, Europcar, Hertz, Patriot, National, Sixt, Thrifty og United Car.

 

Taxa

Taxaer er til rådighed foran terminalerne 1, 2 og 3 (med taxameter). Det er forhåndsvis billigt, at køre i taxa samt den mest populære måde at komme rundt i byen på. 
 

Vigtig information om Dubai


Turistvisum

Danske statsborgere, som rejser til De Forenede Arabiske Emirater skal have turistvisum. Som dansk statsborger kan du ved indrejsen til De Forenede Arabiske Emirater få et turistvisum mod gebyr. Besøg Udenrigsministeriets hjemmeside om yderligere oplysninger, da reglerne ændrer sig løbende.

Der er dog visse krav, du skal opfylde for at få udstedt visum ved ankomsten til Dubai. Dit pas skal være gyldigt minimum 6 måneder efter ankomsten. Det anbefales, at børn får lavet deres eget pas. Endvidere skal du være i besiddelse af en returbillet eller en billet videre til et andet land, og du skal kunne bevise, at du har midler nok til at betale for dit ophold.

Bemærk. Ingen indrejse, hvis passet er viseret til / stemplet i Israel. Udenlandske statsborgere, herunder personer med dansk flygtningepas eller fremmedpas, opfordres til at søge oplysning ved en ambassade eller et konsulat for det land, de ønsker at besøge. 

> Udenrigsministeriets hjemmeside

 

Sundhed

Det gule sygesikringskort dækker ikke i Dubai. Det er derfor nødvendigt, at tegne en rejseforsikring. Spørg DSB Rejsebureau. Der er ingen krav om vaccinationer ved rejse til Dubai. Hygiejnestandarden på hoteller og restauranter er de fleste steder som herhjemme eller bedre.

Vejret i Dubai

Med undtagelse af de par sommermåneder er klimaet pragtfuldt med små nedbørsmængder. Januar til marts er den mest komfortable periode at rejse i. Her er temperaturen moderate - op til cirka 30 grader. Fra april til juni stiger temperaturen til gennemsnitlig 35 - 40 grader. Juli til september er de varmeste måneder. Her er temperaturen gennemsnitlig over 40 grader. Oktober til december ligger temperaturen på cirka 35 grader.

 

Sprog 

Arabisk, men engelsk tales stort set over det hel.

 

Valuta

Møntfoden i Dubai hedder Emirati Dirham.

Alle kreditkort kan benyttes i Dubai, og der findes hæveautomater mange steder. Kontanter kan veksles mange steder. Medbring euro eller US dollar, da man ikke kan regne med, at kunne veksle danske kroner.

Prisniveauet er moderat til højt.

 

Toldregler

Shopping er en af Dubais store fristelser. Hver opmærksom på, at man ikke må indføre vare i Danmark til eget brug for mere end kr. 3.250,- uden at Skat kan kræve moms og afgifter af de indføre varer. 
 

Antal indbyggere i Dubai

1.200.000

 

Lande telefonkode

+971

 

Emiraternes tidszone

Når klokken er 12 i Danmark, er klokken 14 i Dubai. I vintertiden + 3 timer.

 

  • Sitemap
  • Betingelser
  • Værd at vide
  • 70 13 14 18
Luk vindue
DSB Rejsebureau
Mandag - fredag fra kl. 9.30 til kl. 16.30.
Kontakt mig på telefonnummer:
Jeg ønsker at blive ringet op
Inden 15 minutter
I dag klokken :
klokken :
Du kan af praktiske årsager kun vælge tidspunkter indtil et kvarter før dagens lukketid. Hvis du vælger en helligdag, kontakter vi dig den følgende hverdag.