Las Vegas
Verdens spilleby nr. 1 Las Vegas i Nevada
Midt ude i absolut ingenting - på nær lavt bevoksning, golde klipper og kaktusser finder man verdens spilleby nr. 1. Kæmpe lysshows med neonlys i alle farver, store kopier af berømte bygningsværker og massive lysreklamer på de store bygninger. Altsammen og mere til, lyser, larmer og blinker - sådan ca. 24 timer i døgnet. Folk kommer til Las Vegas af to grunde. Enten for at spille - eller for at se andre spille. Det koster ikke noget at gå ind på byens kasinoer, og da de er meget forskellige, anbefales det at lægge vejen forbi et par stykker. Las Vegas byder også på et utal af shows og koncerter. Ørkenbyen er ligeledes 'gateway' til den berømte og imponerende Grand Canyon Nationalpark.