Nova Levante
Med DSB Rejsebureau kommer du nemt og billigt med tog til Italien. Det er muligt at forlænge rejsen med flere nætter eller kombinere flere destinationer. Du kan rejse til Nova Levante med nat- og dagtog. Vi anbefaler at benytte nattoget fra Danmark til München og derfra videre med dagtoget til Bolzano. Derved får du den flotte tur ind mod alperne og igennem dalene og over Brennerpasset i dagslys. Fra Bolzano skal du med bybussen mod Nova Levante. Rejsetiden er ca. 18 timer.
Nova Levante Smukt beliggende under Dolomitternes forrevne bjergtinder ligger det italienske vandreparadis Nova Levante, på tysk kaldet Welschnofen. Den lille by ligger i over 1.000 meters højde i dalen Val d’Ega på den berømte alpevej Strada delle Dolomiti. De fleste huse og hoteller er i den traditionelle tyrolerstil med træbalkoner og et væld af blomstrende pelargonier. I centrum finder du flere forretninger og restauranter. Vandremulighederne er utallige, og der er udfordringer for næsten alle. En klassiker er turen til den smaragd-grønne bjergsø Carezza al Lago, der ligger kun 5 km fra byen.